En rejse info blog om rejser til hele verden

Novigrad – på Istrien

Panoramisk udsigt over byen Novigrad, Kroatien
Novigrad på Istrien, photo by Jure Šućur

Byen Novigrad er oprindeligt et lille fredeligt fiskerleje beliggende i den nordlige ende af Istrien. I dag må det nok snarere kaldes et turist resort, men man kan stadig mange steder finde den samme stemning, som byen havde før den blev en turistattraktion.

Byen ligger på en halvø primært bestående af kalksten, med den oprindelige bymidte omgivet af delvist bevarede mure og tårne fra byens middelalderlige periode.

Overnatning i Novigrad

Området er rigt på overnatningsmuligheder. Vil man gerne bo bynært findes der f.eks. det tre-stjernedeHotel Cittar placeret i den gamle bydel klods op af de middelalderlige mure. Eller man kan vælge Hotel Nautica med udsigt over byens havn og fremragende marina. Er man mere til strand og badevand, så kan f.eks. vælge det fire-stjernede Hotel Maestral.

Er man mere til campingvogn, telt eller mobilhome, findes der også to større campingpladser i området: Camp Mareda og Camp Sirena.

Derudover findes der en lang række muligheder for privat indkvartering, prøv at kigge på oversigten fra Istrien Turist.

Seværdigheder i Novigrad

Der er masser af spændende arkitektur at se på i området. Byens historie er lang og kan ses rigtig mange steder i forskellige stilarter fra de forskellige perioder: Fra romersk og byzantinsk op til noget mere nutidigt.

Museer

Den Østrig-Ungarske Flåde

I umiddelbar nærhed af den lille havn ligger museet med rekvisitter fra området storhedstid som maritimt centrum for den Østrig-Ungaske Flåde: våben, uniformer, billeder og modeller.