En rejse info blog om rejser til hele verden

København: Rundetårn

Rundetårn er bygget af Christian IV i 1642 til brug for videnskaben. Det er nemlig et oberservatorium bygget til de danske astronomer, idag det ældste fungerende observatorium. Idag er det dog mest turister, der kigger stjerner her.

Fra toppen af Rundetårns 35 m er der en fin udsigt ud over byen, og det er også denne højde, der gjorde det ideeelt til stjerne kig – herfra havde man nemlig uhindret udsyn til nattehimlen, højt hævet over byens øvrige tage. Højden er knapt så imponerende idag, men udsigten er stadig flot.

Tårnet har hverken trapper eller elevator, i stedet er der en gang der i spiral snor sig op mod toppen – 7,5 omgange må man gå før man når toppen.

Halvvejs oppe er der indgang til Bibliotekssalen, der udover en butik med massevis af souvenirs også indholder skiftende udstillinger og lejlighedsvise koncerter.

Priser: Voksne 25 DKK, børn 5 DKK
Placering: Købmagergade 52A, 1150 København K
Web: http://www.rundetaarn.dk